Skjold smaller

SHAMANISTISK BEHANDLING OG HEALING:
en kort introduktion
 

af

af Jonathan Horwitz & Annette Høst ©

Hvad er shamanisme?
Shamanisme er en urgammel spirituel tradition og magisk håndværk, brugt verden over til helbredelse, problemløsning og til at opretholde balancen mellem mennesker og natur. Også i Norden findes spor efter en shamanistisk tradition, så shamanisme er ikke noget, der kun findes hos indianere og eksotiske folkeslag, som mange tror. Shamanismens grundlæggende træk findes verden over, og vi mennesker har alle evnen til at praktisere shamanisme.

Den traditionelle shaman
Oprindelig stammer ordet shaman fra Evenki folket i Sibirien, og det betyder ”den som ved”. En shaman defineres ud fra, hvordan hun eller han arbejder. Ved at bruge rytmisk tromning, sang og ritual oplever shamanen et skift i sin bevidsthed (det er det, nogle folk kalder trance), som gør at hun kan rejse til åndernes verden. Der i den anden virkelighed mødes hun med sine åndehjælpere og får hjælp og rådgivning, som bringes tilbage til den fysiske verden.

Shamanens opfattelse af verden er at betragte alt som besjælet med liv. Alt som har liv har også ånd og kraft, og derfor er ånd og kraft bindeleddet mellem alle livsformer, mellem mennesker, træer, dyr, sten, vinde og vande, jord og himmel. Derfor består shamanens arbejde i at kommunikere med andre livsformer, nogle gange at mægle mellem mennesker og andre væsner. Dette sker altid i tæt samarbejde med åndehjælperne, hvadenten disse er skytsånder, kraftdyr i dyreskikkelse eller lærer-ånder.

Uden ånder – ingen shaman
I de fleste kulturer er shamanens uddannelse lang og intens, det kan være en livslang indvielses proces. Shamanens arbejdsområder er at være seer, helbreder, problemløser, at tage vare på balancen mellem menneske og natur, og tage vare på balancen mellem de levende og de døde. Både i traditionelle shamanistiske samfund og i moderne sammenhæng er én af shamanens hovedopgaver det helbredende eller healende arbejde.

Shamanistisk forståelse af kraft og healing
Begrebet ”kraft” er helt grundlæggende i den shamanistiske forståelse af hele universet og især af sundhed og sygdom. Her menes kraft i betydningen energi, ikke at forveksle med magt. For at en organisme kan være sund, legemligt og sjæleligt, må den være fyldt med livskraft, være kraftfuld. Hvis man er kraftfuld, er der ikke plads til, at sygdom kan trænge ind.

Traditionelt set regner man derfor med to hovedårsager til sygdom. Enten har organismen/ mennesket noget i sig, som ikke skulle være der (en uønsket kraftindtrængning), eller også mangler man noget, som burde være der (kraft-tab, eller sjæle-tab) Det helbredende arbejde består groft opdelt i enten at genvinde mistet kraft eller sjæl, eller at fjerne, bortlede de uønskede kraftindtrængninger.

Tab af kraft kan vise sig som at man bliver deprimeret eller ustandselig får infektioner eller alt går galt for en. I mange shamanistiske samfund forstås det sådan, at man mangler kraft, fordi man ikke er i kontakt med sin skytsånd eller kraftdyr, de har forladt en. Helbredelse består følgelig i at få fundet sit kraftdyr eller sin skytsånd eller på anden måde at få genoprettet forbindelsen til universets kraft.

Sjæletab
Et andet og langt alvorligere tab af kraft er det, som shamanen kalder sjæletab. Det betragtes traditionelt som hovedårsag til mange alvorlige sygdomme. Sjæletab kan ske, når vi udsættes for oplevelser eller påvirkninger, der er så smertefulde, at det opleves som ubærligt. En del af sjælen kan da forlade os for at organismen som helhed kan overleve, om end i mere følelsesløs udgave. Delvis sjæletab er altså en funktionel overlevelsesmekanisme, der kun bliver problematisk, når den bortkomne sjæledel ikke vil eller kan komme tilbage.

Sjæletab bevirker, at vi ikke kan mærke os selv, vores krop, følelser, det er som om man ser sit liv udefra. Andre symptomer er hukommelsestab for den ubærlige periode eller trang til at fylde hullet i sjælen med erstatninger for liv, som f.eks. stoffer og alkohol.

Den shamanistiske hjælp består i at rejse ud og finde den bortkomne sjæledel og bringe den hjem igen. Dermed forenes man med alt det, den tog med sig, og for nogle kræver denne integration ekstra indsats og støtte.

Shamanistisk arbejde og healing i dag
Alt det ovenfor beskrevne aftegner et fælles shamanistisk arbejdsgrundlag. Moderne shamanistiske praktiserende arbejder i princippet ligesom traditionelle shamaner har gjort i andre kulturer, men vores praksis her og nu er selvsagt præget af vores egen kultur. Og da hver shamanistisk praktiker tillige arbejder med og uddannes af sine egne åndehjælpere, kan der være store individuelle variationer i fremgangsmåde og sessioner. Enhver har sine specialer eller arbejdsområder, man er bedst til.

Når den shamanistisk praktiserende har hørt, hvordan problemet manifesterer sig i det daglige, vil han eller hun rådføre sig med sine åndehjælpere for at få deres syn på sagen, og hvad der skal gøres. Til dette bruges der tromme, sang, ritual og trommerejse. En shamanistisk healing udføres altså i tæt samarbejde med åndehjælperne, og den udøvende vil ofte være i ændret bevidsthedstilstand.

Shamanistisk rådgivning
Udover de traditionelle, evigaktuelle healings former findes også shamanistisk rådgivning. Dette er en moderne rådgivningsmetode, der er baseret på klassisk shamanisme, men hvor de traditionelle roller er byttet om. Under vejledning og støtte af den shamanistisk erfarne, er det ”klienten” selv, der foretager den shamanistiske trommerejse, altså en slags hjælp til selvhjælp. Formålet kan f. eks. være at få kontakt med sin egen spirituelle kraft, eller at finde vej gennem en personlig livskrise

Dette er en kort indføring i nogle af de grundlæggende principper for shamanistisk healing og assistance. Som ikke skal forveksles med psykoterapi eller medicinsk behandling. Shamanen anerkender at vi ikke er isolerede enheder, og vil altid arbejde for at genetablere forbindelsen til universets kraft.

 

Divider egeblade




Please Connect Me to your News