For de fleste af os er en trommecirkel eller en shamanistisk arbejdsgruppe en helt ny måde at arbejde på og hvordan skal man gribe det an? Hvordan kan det blive en cirkel med kraft, hjerte og tillid. Jeg har her samlet erfaringer, som jeg dels har høstet i de trommecirkler som jeg selv har været med i gennem mange år. Dels har jeg samlet beretninger fra mange andre shamanistiske grupper, i ind- og udland. Hvad der er beskrevet her er naturligvis min egen forståelse af disse erfaringer.

Måske kan du bruge mine erfaringer som inspiration, hvis du skal til at starte en trommecirkel. Som idékatalog, som et udgangspunkt til at klargøre jeres egne retningslinjer. Indtil I selv lærer gennem arbejdet, hvad der fungerer og ikke fungerer for jer.

At starte en cirkel
Hvis det er en gruppe, der arbejder med shamanisme, tilråder jeg, at I kun optager medlemmer i gruppen som har taget et grundkursus i shamanisme eller har tilsvarende erfaring. Dette lyder muligvis lidt hårdt, men vi har fortrudt de gange vi har accepteret uerfarne deltagere: Det tager for megen energi at skulle forklare grundlæggende begreber i cirklen; der forekommer for mange misforståelser og overfladiskheder, og disse deltagere har i øvrigt altid hurtigt forladt gruppen igen. I modsat fald er det nødvendigt, at du giver grundig instruktion først. Hvis du gør det, så hold vejledningen adskilt fra cirklen, ellers kan du få svært ved at aflægge lærerrollen igen.

Hvor mange medlemmer er det bedst at være? Jo mindre gruppen er, jo mere tæt og intimt kan I følge og støtte hinandens oplæring og udvikling. På den anden side er en lille gruppe mere sårbar for frafald. Og en kreds med mange mennesker har lettere ved at rejse en ekstatisk energi, tromme og synge igennem, og også få de forsigtige med. I praksis er 7-8 stykker er et godt minimum at sigte efter for en åben gruppe, det kan være færre for en sammentømret, lukket gruppe.

Åben eller lukket gruppe
Skal jeres gruppe være åben eller lukket? Der er mange variationer, der alle kan virke fint. Fra en lille, lukket ”familie-gruppe” til en åben gruppe på over 20 medlemmer. En åben gruppe kan få svingdørs problemer, hvis den løbende lader nye komme med, med mindre hver bliver budt velkommen og introduceret af én af de gamle. Nogle grupper vælger kun at optage nye et par gange om året, hvor de starter med en fælles introduktionsaften, og holder på den måde samlet energi i gruppen.

For at sikre at alle – gamle, nytilkomne, folk med forskellig baggrund – deler samme indstilling til hvordan vi behandler energien, ånderne og hinanden, kan I lade jer inspirere af hvordan den åbne trommegruppe i London har gjort i mange år med godt resultat: De indleder hvert eneste møde med rituelt at oplæse gruppens retningslinjer for klar hensigt, disciplin og compassion, tillid og fortrolighed, så er fokus klart fra begyndelsen.

Cirklens formål og struktur
Ideelt er cirklen et sted, der giver kraft, lærdom og glæde. Hovedformålet er gennem øvelse at erfare hvordan I får energien til at flyde i cirklen, i fællesskab og tillid. Følgende er ingredienser som jeg har fundet vigtige for at opnå dette:

Hold arbejdet i cirklen shamanistisk, undgå psykologiske og terapeutiske tilgangsvinkler. Hvis folk bliver forvirrede omkring hvad der er hvad, så kan det være hjælpsomt at huske at fokusere på energi- og kraftaspektet af emnet, og begrænse talen.

Lad det fælles grundlag være basal, tværkulturel shamanisme, med mindre alle er enige om andet. Lad de fælles ritualer være enkle og fleksible, hvor indholdet og hensigt bestemmer formen, ikke omvendt. Lad den rituelle form være uafhængig af en bestemt kultur, person eller bog.

For at trommegruppen skal kunne give kraft og lærdom til alle involverede, bør den være rund, en Cirkel. Det betyder, at der ingen leder er. Jeg kender til grupper, hvor en person faktisk leder hele eller det meste af gruppens arbejde. I nogle tilfælde er det på grund af et – ofte uerkendt – pres fra gruppen eller fra den ene person. For eksempel kan det være den person, der oprindeligt startede gruppen, eller den som har arbejdet længst med shamanisme som ønsker, eller bliver fastholdt i rollen som autoritet. I begge tilfælde viser erfaringen, at gruppen bliver afhængig af denne person og falder fra hinanden uden ham/hende.

Jeg mener, dette arbejde handler om at lære at stole på sin egen forbindelse til kraften, at stå ved sin egen spirituelle autoritet, og et hierarkisk system med en leder fostrer ikke disse kvaliteter. Derfor er cirklens princip vigtigt. Alle tager på skift ansvaret og ledelsen. Alle udøver kraft, udfører handlinger de aldrig har gjort før, som f.eks. at påkalde ånderne til gruppens arbejde.

De grupper jeg har været i, har arbejdet godt med en struktur, der understøtter dette. Der er en fast kontaktperson som man kan kontakte for information om hvornår, hvor og hvem. Ellers skiftes man til at være initiativtager, der melder sig til at organisere et møde. Vi kan kalde denne funktion igangsætteren: Den person der starter tingene, sætter tingene i værk. Det er godt at lade to igangsættere dele ansvaret for en aften, typisk en mere erfaren og en ”ny”.

Igangsætterens opgaver kan være at sørge for at der er:

• et rum/sted, og at stedet er gjort klar og har et midtpunkt/alter
• mindst en tromme
• et emne for mødet, og forslag til en klar struktur
• the, kaffe, let måltid til afslutning

Husk, ”at sørge for” betyder ikke nødvendigvis at du skal gøre det hele selv

Kredsens hjem
Det er en banal kendsgerning, at gruppens ånd bliver løftet lettere, hvis I arbejder i et rum, der allerede har gode vibrationer, gode ånder, i stedet for at I først må gøre arbejdet selv. Som regel er det nemmere at finde rum med hjerter i folks hjem, snarere end i lånte lokaler i institutioner osv. Når man arbejder i private hjem, er det dog vigtigt at det daglige rod er fjernet og et frirum er gjort klar, inden folk kommer.
En stor del af året kan det være meget givende at arbejde udendørs i naturen, at finde et sted i en skov eller ved en kilde eller en gammel, hellig stensætning. Det er dog vigtigt, når man udforsker kendte og ukendte kraftsteder i naturen, at tage stedets ånder i betragtning og udvise respekt – dette kan tilføje en vigtig dimension til vort arbejde som ellers kan være svær at begribe.

Et godt møde
En god aften i kredsen behøver en eller anden form for program eller emne, mere eller mindre detaljeret. Måske lader gruppen igangsætterne beslutte emnet gang for gang, med plads til at I kan rydde dagordenen, hvis gruppen i stedet vil tage et aktuelt emne op. Måske har gruppen besluttet emnerne i fællesskab og på forhånd lagt et program for hele sæsonen.

Den kreds jeg var med i udviklede en fælles grundopskrift, som fungerer godt: Alle ankommer til tiden, cirklen formes, emnet præsenteres, ånderne kaldes ind. Så trommes, synges, danses, rejses der eller hvad der nu foregår, måske afbrudt af korte pauser med samtale eller nedskrivning. Et kort slutritual, cirklen åbnes, eventuel feedback. Og så er der spisning, te drikning og almindelig hyggesnak indtil folk går hjem.

For at kraften kan flyde og arbejde godt i cirklen, må der ikke være huller i den. Dette indebærer, at alle, når vi begynder aftenens arbejde, er klart nærværende og bidragende, ikke nødvendigvis verbalt. Efter vi har påkaldt kraften og ånderne, bruger vi energien, holder cirklen hel, indtil vi er færdige med aftenens ”program” og afslutter rituelt. Det betyder, at vi ikke taler for længe efter rejserne, eller begynder at spise, tale om næste gang eller andre almindelige gøremål, før vi har fuldført det, vi påkaldte ånderne for. Med for megen snakken i midt i kan energien fordufte og være svær at få fat i igen. Derfor kan der sagtens alligevel være en masse sjov i løbet af aftenen.

En af de vigtigste ting at lære så kraften kan flyde, er at finde balancen mellem den disciplin det kræver at følge programmet, god timing og det at give plads til det uventede og spontane. Det vigtige er at hele mødet er ”rundt” eller ”helt”.

Folk i vores samfund har ofte en baggrund, der hæmmer os i at tage, give eller udtrykke kraft. Så for at folk kan ”glemme” sig selv og turde give sig hen i sang og dans, er det en god, ja vigtig støtte at have mindst et par trommer, gerne flere, og rasler. Halvmørke eller mørke, og tid nok til oplevelsen er også vigtigt.

Sommetider, særligt i en ny gruppe, sidder alle og venter på at en anden skal tage initiativet eller give signalet til næste punkt på programmet, og imens fordufter kraften. Det er god skik at gøre klart, at den som er ansvarlig for en bestemt del af aftenen, også signalerer begyndelsen og slutningen på den. Indtil I alle måske har udviklet en fælles fornemmelse.

Et par ord om gæster: Hvis de forstår og er positive over for arbejdet, kan det fungere fint, hvis de deltager ligesom alle andre. Hvis de blot sidder og kigger på, laver det et hul i cirklen. Katte, hunde, edderkopper osv. er som regel tiltrukket af en trommecirkel i aktion. Min erfaring er, at de for det meste ikke forstyrrer, når tromningen og sangen begynder.

Feedback
Hjælp hinanden ved at give hinanden tilbagemelding på arbejdet. Hvad virkede, hvad virkede ikke? Hvad kan vi gøre bedre, sjovere? Det er sådan I lærer noget individuelt og styrker kredsen. Læg en god skik med at fokusere på emnet snarere end på en person.
Feedback hører ikke hjemme under selve ritualet, men bagefter, når kredsen er åbnet. Nogle grupper bruger en talestav (eller rasle/sten/knogle), som går fra hånd til hånd, for at gøre tale og lytten mere dynamisk og opmuntre alle til at udtrykke sig fra hjertet.

Hvis I skulle løbe ind i ledelses- eller strukturproblemer eller konflikter mellem medlemmerne er det første og sværeste skridt at anerkende problemet åbent. Ellers siver folk bare fra gruppen. Ansku problemet fra en shamanistisk vinkel, se hvorledes det påvirker cirklen som en levende organisme og dens kraftstrøm.

Emner at arbejde med
Begyndere spekulerer ofte på hvilke emner cirklen kan arbejde med. Ofte vil de mest kreative og passende forslag blive fundet i åndeverdenen. I tilgift hertil er en ekstra liste med forslag:

• Rejser til at hjælpe een selv eller andre. Hver har sit emne til en fælles tromning.
• Alle rejser med samme hensigt: At hjælpe en syg ven (som har bedt om det!). At udforske et stort, fælles spørgsmål, som f.eks.: hvordan man kan arbejde med vinden, hvordan man kan håndtere racisme, hvad der vil være godt for gruppen at arbejde med i den kommende sæson, hvordan man kan hjælpe et såret sted i naturen.
• At finde kraftsange og kraftdanse og udforske brugen af dem.
• At udforske kraftsteder i lokalområdet, i begge virkeligheder, at lære af dem og hvad der kan gives til gengæld.
• At udforske og arbejde med Sol og Månes kraft og lys, og andre natur- og kredsløbs kræfter.
• Divination/Spådomskunst: Udover sjælerejsen kan man træne at læse i sten, skue i krystaller, vand, skulderblade. Eller andre teknikker som folk får fra deres åndehjælpere.
• Helbredelsesarbejde: Lidt mere skal siges om dette. Alt shamanistisk helbredelsesarbejde, også i trommecirklen, begynder med at nogen har en lidelse eller sygdom, og beder om hjælp. Vi begynder ikke med at sige: ”Lad os lave nogle sjælehentninger i aften, hvem vil være patienter?” Det er ”patienten”, der beder en anden om hjælp. Hvis personen siger ja til at hjælpe, er det første trin at diagnosticere. Derfra kan det blive vist eller besluttet, hvilken slags helingsarbejde der skal bruges (hentning af kraftdyr, udtrækning, sjælehentning, eller andet). Har personen, der skal hjælpe, de åndehjælpere og den træning, der skal til for at udføre dette stykke arbejde? Hvis ikke, er der andre i gruppen, der har? Ønsker ”patienten” og ”shamanen” at bruge resten eller dele af gruppen som støtte? Alle disse spørgsmål bør besvares, gerne i den rækkefølge, hvis helbredelsesarbejdet skal gøres på en sikker og etisk forsvarlig måde. Måske kan I besvare dem på fem minutter og hele gruppen foretager en åndebåd samme aften. Men det valgte helbredelsesarbejde kan også være at ”patienten” søger og får hjælp en anden gang, uden for cirklen.

Så kan I også have meget glædesfulde møder ved vintersolhverv og sommersolhverv, forårs- og efterårsjævndøgn og de andre naturhøjtider, hvor I forbinder jer med hvad der foregår i naturen netop nu. Måske ved at foretage en fælles rejse. For eksempel for at bede om kraft, bede om en belæring om lys og mørke, bede om frugtbarhed for den kommende sommer eller for cirklen. Fokus disse aftener er fejring og det er ofte både inspirerende og dybt meningsfuldt at være del af. Det er ligeså vigtigt at have det sjovt og feste sammen, som at være alvorlig.

Held og lykke med jeres arbejde.

Først skrevet på engelsk til nyhedsbrevet ”Shamanism”, oversat af Josefine de Roepstorff 2005.
Revideret af Annette 2013.

Hent flere gode råd om at opbygge jeres tromme cirkel på http://www.shamaniccommunity.org/local.html
Emnerne nævnt i artiklen arbejder vi med på grundkurset Shamanens Vej, og på Shamanistisk Praksis Weekender