VELKOMMEN  
 

Scandinavian Center for Shamanic Studies er drevet af Jonathan Horwitz og Annette Høst. Vi arbejder med undervisning,  praksis og forskning indenfor shamanisme og shamanistisk netværksarbejde på græsrodsplan. Vi  ser shamanisme som både  en spirituel tradition, der ved at alt liv er forbundet, og som et magisk håndværk, der balancerer hengivelse  med disciplin.
   
Vi  startede i 1986 med Jonathans første grundkursus. Selvom vores undervisning hele tiden udvikles, er den røde tråd gennem kurserne stadig at lære at bruge shamanens tidløse metoder og rituelle værktøjer, at blive sat i forbindelse med vores egne åndehjælpere og kraft,  at opleve shamanisme som spirituel vej og at lære at rodfæste vores shamanistiske praksis i naturens kraft og i vores eget samfund. Centeret er et center i ordets energimæssige betydning - som midtpunkt eller ildsted. Her samles trådene for alle vores aktiviteter, det er her,  ideerne fødes og koordineres, og herfra udgår vores forskning og netværksarbejde. Vore kurser og foredrag er holdt rundt omkring i Danmark og Europa.   
    På siderne her kan du bl.a. finde artikler af Jonathan og Annette, på dansk og engelsk, og med tiden håber vi, at vi har alle artikler på begge sprog. Når siderne bliver opdateret med mellemrum, udskiftes nogle af artiklerne også. Ligesom livet selv kan shamanisme kun rigtig begribes gennem egen oplevelse og erfaring, og  på siderne finder du også vores seneste kursusprogram med kursusbeskrivelser og praktiske oplysninger.  

God fornøjelse.

 

HVEM ER VI?
Jonathan Horwitz
har studeret og arbejdet med shamanisme i mere end femogtyve år. I en otte års periode var han tilknyttet The Foundation for Shamanic Studies i USA som lærer og forsker. Jonathan er antropolog og Shamanic Counselor (HMSC). Han har undervist i shamanisme siden 1986.  

Annette Høst har studeret og praktiseret shamanisme i femten år. Hendes hjertebørn er nordisk shamanistisk tradition og frugtbarhedens kredsløb. For tiden skriver hun på en bog om vølven, heksen og nordisk shamanisme. Hun har undervist i shamanisme siden 1989.  

    Jonathan og Annette står for
Scandinavian Center for Shamanic Studies, hvis aktiviteter omfatter praksis, undervisning og forskning indenfor shamanisme og shamanistisk netværksarbejde på græsrodsplan.

shamanisme