
HISTORIEN
OM VORES LOGO
Da
Tuula Nikulainen, vild finsk filt-mager, kom hjem fra sit første
grundkursus i shamanisme, lavede hun en fantastisk filt kreation, en
ponchoagtig kappe , og gav os som gave.
I
hoved-motivet på ponchoen indfangede Tuula med få (filt-)streger
essensen af shamanens univers, og samtidig fortæller billedet
hendes oplevelser af grundkurset. Ikke underligt tabte vi vores hjerte
til billedkappen, som skabt til at repræsentere vores arbejde,
og derfra lavede vi vores logo, hvilket Tuula blev glad og stolt over.
TAK, TUULA!
Lad os se hvad billedet selv fortæller:
Den ovale ramme gengiver shamantrommens form i mange samiske og sibirske
traditioner. Gamle samiske og sibirske trommer er ovale, snarere end
cirkelrunde, og ofte er trommeskindet bemalet med figurer fra åndeverdenen.
De samiske troldtrummer (runebomme) har tit også påmalet
shamanens kort over universets, delt i tre verdener, den øvre,
mellemste og nedre verden. Tuulas billede viser dette i enkleste form.
Shamanen kan færdes mellem de tre lag, og ofte viser trommebilledet
også en åbning eller overgang mellem verdenerne. På
Tuulas trommebillede er denne overgang vist ved Livstræet, Verdenstræet,
der forbinder de tre lag, og som shamanen kan rejse ad. Den historie
genkender vi fra mange kulturer, inklusive den nordiske. I mellemverdenen
kan du se en båd bemandet med stiliserede figurer: det er Tuulas
fremstilling af grundkursets store åndebåds ceremoni og
menneskefællesskab.
I
dag bor filtkappen på Åsbacka,
Jonathans kursus-center. Den har hædersplads på væggen
i Dansstugan, workshop salen, hvorfra den hilser på alle nye og
gammelkendte folk.
Du
kan se mere om Tuula Nikulainens arbejde på www.tuulanikulainen.net