| |
”Hvor får jeg fat i en god tromme, en god rasle?”
”Hvor
kan jeg læse mere om shamanisme?”
De spørgsmål får vi tit stillet.
Derfor
har vi her på denne side samlet de praktiske oplysninger,
du først og
fremmest får brug for.
TROMMER OG RASLER
Trommens pulserende kraft er som jordens hjerteslag. Dybt forankret i vores
shamanistiske praksis. Vi rejser på trommen til fjerne riger og vender hjem
med livskraft. Trommen er - ligesom raslen – på samme tid et stykke værktøj
og en arbejdskammerat med ånd og kraft. Men hvilken tromme skal man
vælge? Skal det være en seriefremstillet eller en håndlavet? Eller drømmer
du om at lave din egen fra bunden? Skal trommeskindet være fra et dyr eller
syntetisk? Det vigtigste er at I svinger sammen, du og trommen.
I shamankunsten bruges traditionelt en flad, tamburin lignende tromme, med
trommestik. De seriefremstillede trommer er selvfølgelig ikke så dyre som
de håndlavede, og fås i nogle musikforretninger. For eksempel af mærket
Remo, eller de irske bodhran-trommer.
Håndlavede trommer: Der findes efterhånden en del trommemagere, som laver
gode trommer og rasler til salg, men de kan være svære at finde. Nedenfor
har vi samlet nogle af dem. Flere af dem holder også kurser i trommebygning,
og i at fremstille rasler. Her laver du trommen fra bunden, samler selv
(nogle) materialer. Lærer din egne trommes kraft og ånd at kende indefra.
Hvis du vil prøve at lave en tromme eller rasle alene, er den bedste bog med
anvisninger stadig væk ”How to make Drums, Tomtoms and Rattles” af Bernard
S. Mason. (Dover). Der er også et par meget brugbare afsnit i Nick Wood’s
”Voices from the Earth”
Tromme-cd: Det er skønt at tromme på en levende, syngende tromme. Men i
nogle tilfælde, for eksempel når du laver en shamanistisk rejse alene
derhjemme, er det mer praktisk at bruge en cd med en indspilning af
tromning. Bare på med øretelefonerne.
Raslen er fyldt med stemmer, rytmer, lydgnister og vilje. Verden over
arbejder den sammen med trommen, eller alene i shamankunsten. Det er lettere
- og langt billigere - at få fat i en rasle end en tromme, mange butikker
med kunsthåndværk fra den tredje verden har smukke og gode rasler, til en
billig penge. Lær mere om raslen, og hvordan du kan lave din egen ved at læse Jonathans
artikel:
POWER IN YOUR HAND.

TROMMER, RASLER,
CD’ER OG KURSER I TROMMEBYGNING
Dette er en oversigt med links til de folk, vi selv har arbejdet sammen med,
og hvis håndværk vi kender:
SHAMANS
DRUM:
Vores egen tromme-cd. Produceret af
B-Joe Johansen, som trommer sammen med
Jonathan, Kirsten Slots og Marianne Hvass Kure. Se
www.shamans-drum.com
TROMMEVÆRKSTEDET:
Har både seriefremstillede og håndlavede trommer, både med skind og
syntetisk ”trommeskind”. Desuden rasler, cd med tromning, røgelse og bøger
om shamanisme. Afholder også kurser i trommebygning. Se:
www.trommevaerkstedet.dk
DAY FEYE:
Trommemager, hvis trommer har samisk inspireret, oval form. Day holder også
workshops på Hardangarvidda i trommebygning. Se: www.daydrum.com
SHAMANISTISK VÆRKSTED:
Susanne og Erik laver trommer i slægt med Day Feye’s, desuden rasler og
kurser i trommebygning. Se:
www.shamantrommer.dk
ART'N'DRUM
Her kan købes håndbyggede,
stembare rammetrommer. Desuden bygger Michael Wagner trommer på bestilling
og reparerer alle slags håndtrommer. Diverse råhuder også på lager.
www.artndrum.dk
ENGLAND:
KATHY FRIED laver helt unikke rasler og andre ritual-værktøjer. Afholder kurser i
fremstilling af rasler. Se
www.kathyfried.co.uk
NICK WOOD
laver trommer og rasler, hovedsageligt med indiansk inspireret udformning,
og kurser. Desuden cd med tromning. Se
www.nicholaswood.net
FINLAND
CHRIS HARLE holder trommebygnings kurser dybt i den finske vildmark. Kontakt
christiana.harle@telemail.fi , for at høre
mer om hendes trommebygnings- og andre shamanistiske kurser. Se mere
her
SCHWEIZ:
JEAN-PIERRE HUEGLI laver skindtrommer i eget design, der let kan stemmes ved hjælp
af et simpelt system. Kontakt:
M_huegli@gmx.net

BØGER OM SHAMANISME
Der findes megen spændende litteratur om shamanisme.
Her har vi samlet et
lille udpluk,
som vi synes er god, grundlæggende læsning:
Shamanens vej – en guide til kraft og
healing af Michael Harner (Bogan, 1990).
Stadigvæk den bedste grundlæggende indføring i såvel moderne som traditionel
shamanisme. Fås bl.a. hos:
www.trommevaerkstedet.dk. Ny udgave er på
trapperne fra forlaget Bogan.
Shamanic Voices af Joan
Halifax (Penguin 1979/Arkana, 1991).
Indføring i traditionel shamanisme via shamanernes egne fortællinger om
indvielse, lærlingetid og helbredelse. Giver perspektiv og ydmyghed til
vores moderne shamankunst.
Soul Retrieval – mending the fragmented self
af Sandra Ingerman (HarperSanFransisco, 1991).
Om sjæletab og sjælehentning i moderne shamanisme. Og sjælehentninges
rødder i traditionel shamanisme.
Jorden synger – naturens kraft og
nordiske rødder af Annette Høst (Møntergården, 2005)
Bogen er en indføring i hvordan vi kan rådslå med naturens ånder og kræfter
gennem de nordiske metoder varseltagning og udesidning. Anvisningerne bygger
dels på gammel tradition, dels på både Jonathans og Annettes mangeårige
erfaring med det magiske naturarbejde. Derudover er der et væld af baggrundskundskaber fra Nordens myter og
eventyr, som giver den mytiske og historiske baggrund for vores praksis. Vi
anbefaler bogen som supplement til den selvoplevede viden, du henter på
kurserne. Fås bl.a. hos trommeværkstedet. Se mere her:
www.jordensynger.dk
Kvinden i
Shamanens Krop af
Barbara Tedlock (Møntergården Kbh. 2005). Om kvindens rolle i shamanismen
fra oldgammel tid til i dag. Med nordisk efterord af Annette Høst.
Støt din lokale boghandler ved at bestille og købe dine
bøger der.
|
|